Temaaften: Autisme, pubertet og seksualitet
Tid: Mandag d. 2. februar kl. 18.30–21.00
Sted: Skolen på Nordens Plads, Multisalen.
Målgruppe: Forældre og andre nære relationer.
Siden 2008 har Sex & Samfund sat fokus på seksualitet i undervisningen gennem kampagnen 'Uge Sex'. Formålet er at give børn og unge viden, som kan hjælpe dem til at forstå deres egen krop, følelser og grænser. I den forbindelse inviterer kreds København/Frederiksberg til en temaaften, hvor vi med ro og respekt sætter fokus på autisme, pubertet og seksualitet.
Aftenen tager dermed udgangspunkt i det samme tema som Sex & Samfunds undervisning for 2026 – men med særlig vægt på, hvordan oplevelser og udfordringer kan se ud, når man har autisme.
Hvorfor dette tema?
Når puberteten begynder, sker der mange forandringer – både i kroppen og i følelserne. Det kan være spændende, men også forvirrende. Mange oplever nye tanker om kroppen, om grænser og om, hvordan man passer ind socialt. For personer med autisme kan sanseforandringer, kropslige oplevelser og sociale forventninger være ekstra krævende. Derfor er det vigtigt at tale åbent, trygt og fordomsfrit om emnet.
Hvem kan deltage?
Temaaftenen henvender sig både til forældre og andre nære til autistiske børn eller unge, men kan også være relevant for autistiske voksne – især hvis man er sendiagnosticeret.
Mange oplever, at viden om pubertet og seksualitet kan skabe genkendelse og give nye perspektiver på egne oplevelser, følelser og relationer.
Aftenen kan derfor også være en mulighed for roligt og respektfuldt at genbesøge sit eget følelsesliv og reflektere over, hvordan pubertet, krop og identitet har haft betydning – både dengang og nu som voksen.
Aftenens indhold
Aftenen er delt op i tre dele, så der er tid til pauser, refleksion og spørgsmål undervejs.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål anonymt online i pauserne, som samles op til sidst.
Program:
18.30–19.15 – Grundlæggende viden om autisme og pubertet
19.15–19.30 – Pause (mulighed for at stille spørgsmål online)
19.30–20.15 – Den digitale virkelighed. ”Normalitet” både i den fysiske og digitale virkelighed, og hvornår bør man blive opmærksom?
20.15–20.30 – Pause (mulighed for at stille spørgsmål frem til kl. 20.25)
20.30–21.00 – Opsamling med mulighed for svar på online spørgsmål.
Aftenen vil give et overblik over temaet, men ikke gå i dybden med alle dele.
Målet er, at alle får ny viden og inspiration til at tale om emnet på en tryg måde – både som forælder og andre nære eller som person, der selv er sent diagnosticeret.
En tryg forståelse af seksualitet
Seksualitet forstås som en naturlig og vigtig del af ethvert menneskes liv.
Det handler ikke kun om sex – men også om følelser, nærhed, identitet, relationer og kropsbevidsthed. At forstå sin egen seksualitet er en del af at forstå sig selv, og udviklingen sker hele livet – gennem erfaringer, relationer og de sammenhænge, vi indgår i.
Oplægsholder: Trine Cervin
Trine har arbejdet med specialområdet siden 1999 – både i boenheder, på specialskoler, i STU-forløb samt i rådgivningsforløb med sendiagnosticeret.
Hun er forfatter til bogen “Autisme og seksualitet – hvordan?” og holder oplæg og kurser i hele landet for både fagpersoner, forældre og andre nære, og unge.
Hun er uddannet bachelor og kandidat i pædagogik og pædagogisk psykologi samt certificeret seksualvejleder.
---o---
Det med småt...
Framelding
Hvis du bliver nødt til at melde fra igen, så skal du gøre ved, at følge linket fra den tilmeldingsbekræftelses-mail du har modtaget fra os via NemTilmeld. Linket finder du langt nede i mailen hvor der står "Du kan rette eller afmelde din tilmelding via dette link:". Systemet vil derefter automatisk tilbagebetale det indbetalte forpligtigelsesgebyr.
Er du ved en fejl kommet på vores NemTilmeld-mailingliste, som vi bruger til vores arrangementer, eller ønsker du blot ikke at stå på listen længere, så send venligst en venlig mail til KbhFrb@autismeforening.dk med ordet 'SLET' samt dit navn.