Netværkshygge, kort-spil, stenmaling, autistisk stand-up, grillpølser/hotdogs og 'bland-selv-salat' (hvor man selv kan sammensætte sin salat af de grøntsager vi har købt)... og så deltager sidste gangs ærede stjernegæst igen: Soft-ice-maskinen!
Vi har også en kæmpe hoppeborg til børnene ...og hvis vi kan få maskinerne til at virke, så er der også slush-ice.

Planen:
Klokken 15.00 åbner vi dørene til blød indflyvning (dvs. du behøver ikke ankomme når vi åbner, men kan blot komme når det passer dig).
Klokken 17.00 er der underholdning ved standup'er Olav Lundsgaard (ca. 35-40 minutter).
Klokken 18.00 sætter vi buffeten op og gør klar til spisning.
Du er velkommen til at medbringe din egen mad, hvis du hellere vil spise det. (Skriv det i 'note-feltet til forslag', til sidst i processen ved tilmeldingen, eller send en mail til kbhfrb@autismeforening.dk så vi ikke får købt for meget ind)
I perioden frem til at der er stand-up, samt efter spisning vil der være mulighed for at mingle og netværke, male sten, spille kort - og eventuelle andre modtagede forslag, der passer til dagsformen og antal hjælpende hænder.
Man er meget velkommen til at blive og hygge, netværke og hænge ud frem til omkring 21-tiden, hvor vi begynder at pakke sammen og lukke ned... I bund og grund er man velkommen til at komme og gå som det passer bedst med en selv.
Hvem er arrangementet for?
Alle vores medlemmer af lokalkredsen København/Frederiksberg, der har et aktivt medlemskab af Autismeforeningen.
De af vores medlemmer, der ønsker at deltage er også velkomne til at tage kæresten, konen/manden og jeres eventuelle børn med. Blot husk at tilmelde dem alle så vi ved hvor mange der kommer.?
Hvad koster det?
Arrangementet er overordnet gratis, men for at mindske madspild tager vi et tilmeldingsgebyr på 50 kroner pr. voksen (fra 18 år og op), som refunderes efter arrangementet, hvis man har deltaget.
Husstandens børn deltager også gratis hvis de er tilmeldt.
Vi vil bede om, at man husker at melde fra hvis man ikke deltager alligevel, så vi hhv. ikke står med alt for meget indkøbt mad, eller der er medlemmer på en eventuel venteliste, der ikke kan få en plads til arrangementet, hvis alle pladser er 'udsolgt'... Så husk at meld fra hvis du ikke kommer alligevel!
Framelding
Du melder fra ved, at følge linket i den tilmeldingsbekræftelses-mail du har modtaget fra os via NemTilmeld, hvor der langt nede i mailen står "Du kan rette eller afmelde din tilmelding via dette link:".
Afmelder du dig rettidigt refunderer vi dig ligeledes tilmeldingsgebyret.
Hvis der er nogen der har lyst til at give os en hjælpende hånd med arrangementet så giv endelig lyd (Skriv det i 'note-feltet til forslag', til sidst i processen ved tilmeldingen, eller send en mail til kbhfrb@autismeforening.dk)
Vi glæder os til en hyggelig dag/aften med jer!