
Indlæser
Søndag d. 2. marts 2025 kl. 14:30 til 17:50
Søndag d. 2. marts 2025 kl. 14:30
Bibliotekssalen, i Hovedbibliotekets kælder. Separat indgang fra,
Solbjergvej 23,
2000 Frederiksberg
Bibliotekssalen, i Hovedbibliotekets kælder. Separat indgang fra
Solbjergvej 23
2000 Frederiksberg
Indkaldelse til
Ordinær GENERALFORSAMLING 2025 i
Autismeforeningen København/Frederiksberg
Søndag den 2. marts 2025 kl. 14.30 i Frederiksberg Hovedbiblioteks kælder.
|
Kære medlem af Kreds København/Frederiksberg,
Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling jf. foreningens vedtægter.
Tidsplan:
14.00 Dørene åbnes.
14.30 Kredsformand Tinja Vandmose byder velkommen
14.40 Generalforsamling ifølge vedtægterne
16.40 Pause
16.50 Kaffe og kage
Efter en korte strække-ben-ryge-tisse-pause serveres
kaffe og kage. Det er gratis for alle, der har tilmeldt sig
rettidigt via NemTilmeld. Der er mulighed for samtale og
networking blandt de fremmødte, der ønsker dette. Man
er også velkommen til at gå hjem, som det passer en
bedst.
17.50 Farvel og tak for i dag til dem der blev til kaffe, kage og
networking.
NB. Salen skal være ryddet op og forladt, og alarmen
slået til senest 18.15.
Se frist og tilmeldingsinfo længere nede ad siden under
punktet ’Det praktiske’. Husk at bestille kaffe, te, kakao,
kage (hvis du ønsker det) når du tilmelder dig.
Vi håber, at du har lyst til at deltage og glæder os til at se dig.
De bedste hilsner fra din kredsbestyrelse
Autismeforeningen København/Frederiksberg
Generalforsamlingens dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formanden aflægger bestyrelsens beretning
3. Kassereren aflægger beretning om det reviderede regnskab for 2024 og fremlægger budget for 2025
4. Behandling af evt. forslag fra bestyrelsen
5. Behandling af indkomne forslag fra medlemmerne
6. Valg til bestyrelsen
4 bestyrelsesmedlemmer er på valg i år (Valgperiode: 2 år)
a. Kredsformand Tinja Vandmose – modtager gerne genvalg
b. Bestyrelsesmedlem Anna M. Willumsen – modtager ikke genvalg
c. Bestyrelsesmedlem Ulla Rasmussen - modtager gerne genvalg
d. Bestyrelsesmedlem Runa Bruun - modtager gerne genvalg
2 suppleanter er på valg i år (Valgperiode: 1 år)
e. Monica Rasmussen (1. suppleant)
f. En tom plads (2. suppleant)
7. Valg til repræsentantskabet, 3 + 2 suppleanter (Valgperiode for alle: 1 år)
Følgende har været repræsentanter i det forløbne år
a. Eva M. Opresnik - modtager gerne genvalg
b. Ida A. Østergaard - modtager gerne genvalg
c. Ellen Askholm - modtager gerne genvalg
d. Signe Svejgaard (suppleant)
e. An Hansen (2. suppleant)
f. Ulla Rasmussen (3. suppleant)
8. Valg af revisor
Karsten Müller har været revisor i de forløbne år – modtager gerne genvalg
9. Eventuelt
Det praktiske
Deltagelse, tale- og stemmeret: Alle medlemmer af Autismeforeningen København/Frederiksberg må deltage i generalforsamlingen og har tale- og stemmeret. Medlemskontingent skal dog være betalt senest ved generalforsamlingens start. Medlemskabet er personligt.
Tilmelding og frister: Af hensyn til bestilling af forplejning, samt lokalekapacitet herunder overholdelse af brandmyndighedernes krav beder vi dig tilmelde dig senest torsdag den 20. februar, klokken 20.00.
Du skal bruge dit medlemsnummer for at tilmelde dig. Du kan bl.a. finde det bag på medlemsbladet. Alternativt kan du kontakte kontor@autismeforening.dk og få det oplyst. Vær obs på, at der kan forekomme en længere svartid.
Vi beder om, at man husker at melde fra hvis man ikke kan deltage alligevel, således at vi
ved hvor mange der kommer og heller ikke får indkøbt for meget forplejning til dagen.
Får du ikke tilmeldt dig inden den 20/2 er du stadig velkommen til at tilmelde dig uden
forplejning, så længe der er plads i rummet (jf. Brandregulativet). Vær dog obs på at vi ikke har mulighed for at nå at udsende materialet hvis du tilmelder dig senere end 36 timer før generalforsamlingen.
Forplejning: Hvis du har særlige behov (f.eks. allergi, intolerance m.v.) ift. forplejningen er du velkommen til at kontakte bestyrelsen på mail kbhfrb@autismeforening.dk. Mrk. emnefeltet ’Forplejning’.
Forslag til generalforsamlingen: Forslag fra kredsens medlemmer der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde på e-mail kbhfrb@autismeforening.dk senest den 16. februar 2023, klokken 12.00. Mrk. emnefeltet ’Forslag’.
Vær obs på, at bestyrelsen ikke vil lave nogen forslag til vedtægtsændringer i år, da der er nedsat en arbejdsgruppe i hovedforeningen, der bl.a. har til opgave at få lavet nye vedtægter til kredsene.
Materiale: Om aftenen den 20. februar udsender bestyrelsen materiale til de tilmeldte, f.eks. eventuelt modtagne forslag.
Referat: Der vil blive taget referat af aftenens generalforsamling. Til støtte for dette optages mødets lydside. Optagelsen vil senest blive slettet 14 dage efter bestyrelsen har godkendt referatet.
Bestyrelsens arbejde:
Vi har delt bestyrelsens arbejdsområder op i 5 arbejdsgrupper:
Disse arbejdsgrupper arbejder og mødes selvstændigt, under overordnede rammer fastsat af bestyrelsen.
Den samlede bestyrelse mødes 5-6 gange årligt til bestyrelsesmøder af ca. 2 1/2 times varighed. Arbejdsgrupperne planlægger selv hyppighed og længde af deres møder.
Bestyrelsen planlægger og afholder løbende arrangementer, hvoraf de fleste er foredrag, der har til hensigt at øge både medlemmernes og samfundets viden om autisme.
Bestyrelsen yder desuden - i det omfang det er muligt - bisidning til medlemmer, der har behov for dette ved møder med myndighederne.
Vi har et ønske om at have en bestyrelse der er repræsentativ for vores målgruppe. Pt består bestyrelsen af både autister, forældre og nære familiemedlemmer.
Kredsbestyrelsen er pt repræsenteret i:
Centerrådet (Borgercenter Handicap i København),
Danske Handicaporganisationers lokalafdelinger,
Dialogforum (Region Hovedstadens Psykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center),
DH Frederiksberg,
Ejendomsfonden for Autisme,
Hovedbestyrelsen (Autismeforeningen),
Københavns Kommunes Folkeoplysningsudvalg,
Københavns Kommunes Handicapråd,
SUS – Socialt Udviklingscenters bestyrelse,
Følgegruppen for Mellemformer (Frederiksberg Kommune),
Psykiatriforeningernes Fællesråd (Region Hovedstaden),
Driftsforum for Børne- og Ungdomspsykiatri (Region Hovedstaden).
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
Autismeforeningen København/Frederiksberg
Autismeforeningen Kbh/Frb
Tlf: +45 -
kbhfrb@autismeforening.dk
Autismeforeningen København/Frederiksberg
Autismeforeningen Kbh/Frb
Tlf: +45 -
kbhfrb@autismeforening.dk