"Autisme og kommunikation" Foredrag med psykolog Ditte Rose Andersen
(Foto: Psykolog Ditte Rose Andersen)
Lørdag d. 18. januar 2025, kl. 12.30-15.15, inviterer Autismeforeningen København/Frederiksberg til et foredrag med Ditte Rose Andersen.
Ditte er psykolog, autist, og specialist inden for autisme, kommunikation og specialpædagogik. Ditte arbejder med 'Intensive Interaction' – en tilgang, der skaber og udvikler gensidig kommunikation med kommunikationshandicappede børn og voksne, herunder autistiske mennesker.
Foredraget handler om, hvordan vi kan skabe det nærvær og fokus, der giver kommunikationen gode betingelser. De betingelser kan vi skabe sammen, når vi tager højde for den enkeltes måde at være i verden på:
- Hvornår og hvordan føles det godt, trygt og interessant at kommunikere?
- Hvilken kommunikation føles mere som et krav?
- Hvad skal der til for, at den enkelte føler, at de kan spille en aktiv rolle i kommunikationen?
Nogle autistiske mennesker bruger stemme, krop, ord, rytme, berøring og blik på en atypisk måde. Og omgivelserne kommunikerer måske på en måde, der føles overvældende, uforståelig, irrelevant eller svær at koble sig på. Begge dele kan gøre det udfordrende at mødes.
Ditte deler i foredraget principper og forståelser, der kan medvirke til her og nu at skabe bedre kommunikation – og til over længere tid at styrke personen i at udvikle kommunikationen. Hendes tilgang lægger vægt på at skabe en afstemt og følsom kommunikation med masser af plads til den autistiske person selv.
Der vil være en pause ca. hver 45. minut, og foredraget afsluttes med en Q&A, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål.
Agenda for foredraget "Autisme og Kommunikation"
12:10: Dørene åbnes og der gives adgang til salen.
12:30-12:35: Velkomst og introduktion:
Præsentation af Ditte Rose Andersen og dagens program.
12.35-13.20: Foredrag, del 1:
Hvorfor er kommunikation så vigtigt for mennesker? Hvilke muligheder og barrierer opstår i kommunikationen for og med autistiske mennesker?
13.20-13.30: Pause
13.35-14.15: Foredrag, del 2:
Introduktion til 'Intensive Interaction' som tilgang til kommunikation.
Det basale grundlag for kommunikation og de centrale principper og teknikker i Intensive Interaction.
Videoeksempler med autistiske børn og voksne.
14.15-14.35: Pause
14.35-15.15: Foredrag, del 3 & Q&A :
Afrunding og åben spørgerunde, hvor deltagerne kan stille spørgsmål til Ditte Rose Andersen.
15.15: Afslutning og tak for i dag
(Senest kl. 16.30 skal salen være opryddet og forladt, lys slukket og dørene låst)
Vinkling og målgruppe
Foredraget fokuserer på autistiske børn og voksne med intellektuelt handicap og/eller minimalt verbalt sprog, men pointerne fra foredraget er vigtige i forhold til hele autismespektret, og er derfor relevante for alle - Så forældre f.eks. til børn med talesprog eller voksne autister selv, bør alle kunne få noget ud af oplægget. Alle er velkomne... autister, deres familier, pårørende, fagfolk og alle andre interesserede. Du er også hjertelig velkommen til at dele invitationen, videresende den eller lave opslag om foredraget.
Pris
Det koster 39 kroner at deltage i arrangementet*.
Vi beder om, at man husker at melde fra hvis man ikke kan deltage alligevel, således at interesserede på ventelisten kan overtage pladsen.
Framelding
Hvis du bliver nødt til at melde fra igen, så skal du gøre ved, at følge linket fra den tilmeldingsbekræftelses-mail du har modtaget fra os via NemTilmeld. Linket finder du langt nede i mailen hvor der står "Du kan rette eller afmelde din tilmelding via dette link:".
Vær OBS på at det kun er deltagere, der er fysisk fremmødte der har mulighed for at stille spørgsmål til Ditte denne dag. Så ved du på forhånd at du ønsker at stille spørgsmål til Ditte så anbefaler vi tilmelding til fysisk deltagelse.

Ditte medvirkede i 'Brinkmans briks', "Er vi alle sammen lidt autistiske?" den 23. oktober... Fik du ikke hørt programmet, så er der et link til det her: https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-2024/brinkmanns-briks-er-vi-allesammen-lidt-autistiske-11032421433

Hvordan kommer man til Bibliotekssalen?
Se mere om parkering på Frederiksberg på Kommunens hjemmeside: Parkeringsregler på Frederiksberg
Man tilmelder sig som hjælpende hånd gennem billetbookings-delen, hvor muligheden vil være opslået. Der vil kun være et lille antal billettet øremærket til hjælpende hænder, og de tilbydes efter først-til-mølle-princippet lige som de alm. billetter.
Som hjælpende hånd forventes det at man kommer 1 time før arrangementets start og hjælper med f.eks. borde- og stoleopsætning, samt nedtagning efterfølgende. Derudover generel oprydning inden vi forlader lokalet (Vi skal ikke gøre decideret rent). Alt efter arrangementes indhold kan der også være opsætning af sandwich/kage/drikevarer til pauser og lign., som udføres sammen med de arrangementsansvarlige fra bestyrelsen.
TILMELDING ER PÅKRÆVET for hjælpende hænder.
*Vi håber på jeres forståelse for, at opkræve et lille ’forpligtelses-gebyr’ på 39 kroner, da vi desværre ofte oplever at folk melder sig til men glemmer at melde fra igen hvis de bliver forhindret, når vi holder de helt gratis arrangementer - Så vi håber, at vi med denne løsning kan motivere folk til at huske at melde fra igen, hvis de ikke kan komme - således at en anden person fra ventelisten kan få glæde af pladsen.
Dette foredrag er åbent for alle interesserede, og du behøver ikke at være medlem af Autismeforeningen for at deltage i arrangementet.
Det vil selvfølgelig glæde os meget hvis du vil støtte vores forening og derved også din lokale kreds, ved at melde dig ind i foreningen.
Dette kan du gøre via dette link https://www.autismeforeningen.dk/bliv-medlem/.
Er du ved en fejl kommet på vores NemTilmeld-mailingliste, som vi bruger til vores arrangementer, eller ønsker du blot ikke at stå på listen længere, så send venligst en venlig mail til KbhFrb@autismeforening.dk med ordet 'SLET' samt dit navn.
Information om arrangementet
Dato og tid Lørdag d. 18. januar 2025 kl. 12:30 til 15:15
Tilmeldingsfrist Lørdag d. 18. januar 2025 kl. 09:00
Sted
Bibliotekssalen, i Hovedbibliotekets kælder. Separat indgang fra
Solbjergvej 23
2000 Frederiksberg
Arrangør
Autismeforeningen Kbh/Frb, Autismeforeningen Kreds København/Frederiksberg
Tlf. +45 -
kbhfrb@autismeforening.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser