Hop til hovedindholdet

Autismeforeningen København/Frederiksberg logo

Et liv som autist med ADHD


Dato og tid

Fredag d. 26. maj 2023 kl. 19:15 til 21:15

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 26. maj 2023 kl. 12:00

Sted

Bibliotekssalen, i Hovedbibliotekets kælder. Separat indgang fra, Solbjergvej 23, 2000 Frederiksberg Bibliotekssalen, i Hovedbibliotekets kælder. Separat indgang fra
Solbjergvej 23
2000 Frederiksberg

Et liv som autist med ADHD


Et liv som autist med ADHD - Foredrag med Silke Ena Svare

 
 
   
 

I foredraget “Et liv som autist med ADHD” fortæller forperson for Autisme Ungdom, Silke Ena Svare, om sine oplevelser med folkeskolen, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

Når man har en hjerne der ikke er som den gennemsnitlige, neurotypiske hjerne, kan det skabe nogle udfordringer og danne grobund for misforståelser, og netop det sætter Silke Ena Svare fokus på i dette foredrag.

Med hudløs ærlighed og en god portion humor, fortæller Silke i del 1 kaldet: “Hvordan endte jeg her”, blandt andet om hvorfor hun skreg af sine klassekammerater, fordi hun ikke kunne få en flødebolle med kokos, hvor lang tid en national test kan tage når computeren ikke længere kan følge med, og om hvordan det gik til, da hun som 16-årig fik sin autismediagnose.
I foredragets del 2: “Hvad jeg ville ønske mine forældre havde vidst” fortæller Silke om sine yndlings værktøjer til at komme igennem dagen, når man har en autistisk hjerne. 

Foredraget vare i alt ca. 2 timer (inkl. pause) og afsluttes med 15-20 minutter til at stille Silke spørgsmål om alt mellem himmel og jord (Q&A).

 
Agenda:
19.00 Dørene åbnes
19.15 Velkommen
          Del 1 "Hvordan endte jeg her"
20.00 Pause
20.15 Del 2 "Hvad jeg ville ønske mine forældre havde vidst”
20.55 Q&A
21.15 Tak for i aften
(21.30 Salen skal være opryddet og forladt, lys slukket og dørene låst)
 
 
 
 

 

Bibliotekssalen ligger i kælderplan med selvstændig indgang fra Solbjergvej 23.

 

Det med småt...

Vi håber på jeres forståelse for, at opkræve et lille ’forpligtelses-gebyr’ på 30 kroner, da vi desværre ofte oplever at folk melder sig til men glemmer at melde fra igen hvis de bliver forhindret, når vi holder de helt gratis arrangementer - Så vi håber, at vi med denne løsning kan motivere folk til at huske at melde fra igen, hvis de ikke kan komme - således at en anden person kan få glæde af pladsen.

Dette foredrag er åbent for alle interesserede, og du behøver ikke at være medlem af Autismeforeningen for at deltage i arrangementet.
Det vil selvfølgelig glæde os meget hvis du vil støtte vores forening og derved også din lokale kreds, ved at melde dig ind i foreningen.
Dette kan du gøre via dette link  https://www.autismeforeningen.dk/bliv-medlem/.

Er du ved en fejl kommet på vores NemTilmeld-mailingliste, som vi bruger til vores arrangementer, eller ønsker du blot ikke at stå på listen længere, så send venligst en venlig mail til KbhFrb@autismeforening.dk med ordet 'SLET' samt dit navn.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >