Hop til hovedindholdet

Autismeforeningen København/Frederiksberg logo

MEDLEMSARRANGEMENT FOR KREDS KBH/FRB: PDA og kravafvisende adfærd


Dato og tid

Tirsdag d. 8. december 2020 kl. 18:30 til 20:30

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 7. december 2020 kl. 17:00

Sted

WEBINAR, Online via tilsendt link, - - WEBINAR
Online via tilsendt link
- -

MEDLEMSARRANGEMENT FOR KREDS KBH/FRB: PDA og kravafvisende adfærd


Arrangementsbeskrivelse

Landsforeningen Autisme Kreds KBH/FRB inviterer sine lokale medlemmer til dette online-arrangement om PDA og kravafvisende adfærd.

Normalt ville vi invitere alle medlemmer fra hele landet, men til dette arrangement har vi desværre ikke fået så mange billetter, så er du medlem af Landsforeningen Autisme men ikke Kreds KBH/FRB kan du evt. skrive dig på ventelisten skulle arrangementet have din interesse og skulle vi have billetter til overs: autismekbhfrb@gmail.com Mærk emnefeltet VENTELISTE PDA. Oplys dit navn, postnummer og dit medlemsnummer i mailen.


PDA – Pathological Demand Avoidance/Patologisk Krav Afvisende – er en særlig profil hos nogle personer med autisme


Personer med PDA er ekstremt følsomme over for, at andre stiller krav eller har forventninger til dem, da dette udløser angstreaktioner hos dem, også selv de mindste krav som f.eks. at børste tænder. 


Det betyder, at personer med PDA undgår krav og forventninger på en tvangspræget måde, og de forsøger at styre og kontrollere alt omkring dem. Personer med PDA er derfor også meget dominerende i deres adfærd, da det giver dem ro og mindsker deres angst at kunne kontrollere miljøet omkring dem. Det bliver dog ofte mistolket i miljøet som trodsighed, opsætsighed eller manglende opdragelse eller grænsesætning.

Børn og unge med PDA udviser meget ofte skolevægring, dels fordi de ikke kan håndtere, at der bliver stillet krav til dem, og dels fordi de i skolen bliver sat til opgaver, som de oplever, at de ikke kan lave. Børn og unge med PDA har en stor frygt for at begå fejl, og de vil hellere undgå at forsøge end forsøge og eventuelt fejle Børn og unge med PDA har ofte et lavt selvværd, og de vil derfor undgå at gøre ting, som de føler kan afsløre, at de ikke er ’gode nok’. Personer med PDA vil så gerne passe ind, men det er svært for dem grundet deres angst, og de er ofte forpinte i deres liv.

PDA og den grundlæggende angsttilstand giver således store udfordringer for personen og skaber forpinthed, ligesom det ofte slider på familierne og omgivelserne og gør det svært at få et hverdagsliv til at fungere.

Det er vigtigt at bemærke, at PDA ikke er en diagnose men en profil. Profilen blev første gang beskrevet af psykolog Elisabeth Newson i 1980’erne, og i de seneste år er der kommet fornyet fokus på profilen.


Louise%20Trip-2020.jpg

Louise Sandholdt Trip er uddannet psykolog (cand.psych.aut.) fra Københavns Universitet og autoriseret af Psykolognævnet. Hun arbejder til dagligt hos psykologhuset Molis.


Program:

18.30 - 18.35:   Velkomst og intro ved psykolog Louise Sandholdt Trip, fra Molis.

18.35 - 19.20:   PDA - kendetegn, kerneproblemer og symptomudtryk 

19.20 - 19.30:   Pause

19.30 - 20.15:   Hvad gør vi – tilgange til PDA

20.15 - 20.30:   Spørgsmål* (kan stilles via chatten)

20:30:               Farvel og tak for i dag

*Vær obs på at spørgsmål skal være generelle og ikke personspecifikke.

Webinaret starter 18:30, men linket vil være tilgængeligt fra 18:00.
Sørg venligst for at komme på i god tid (gerne kl. 18:20), så vi kan starte webinaret til tiden.

Link til webinaret sendes pr. mail til deltagerne dagen før selve webinaret.



Er du ved en fejl kommet på vores arrangements-mailingliste eller ønsker du ikke længere at stå på listen så skriv til os på autismekbhfrb@gmail.com og mærk emnefeltet SLET MIG, og skriv dit navn og telefonummer i mailen, så vi har noget at fremsøge dig på i systemet.