Generalforsamling 2026 i Autismeforeningen Kreds København/Frederiksberg
Indkaldelse til
Ordinær GENERALFORSAMLING 2026 i
Autismeforeningen Kreds København/Frederiksberg
|
Søndag den 1. marts 2026 kl. 14-17 i Frederiksberg Hovedbiblioteks kælder.
|
Kære medlem af Kreds København/Frederiksberg,
Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling jf. foreningens vedtægter.
Tidsplan:
13.30 Dørene åbnes.
14.00 Kredsformand Tinja Vandmose byder velkommen
14.10 Generalforsamling ifølge vedtægterne
16.10 Pause
16.20 Kaffe og kage
Efter en korte strække-ben-ryge-tisse-pause serveres
kaffe og kage. Det er gratis for alle, der har tilmeldt sig
rettidigt via NemTilmeld. Der er mulighed for samtale og
networking blandt de fremmødte, der ønsker dette. Man
er også velkommen til at gå hjem, som det passer en
bedst.
17.00 Farvel og tak for i dag til dem der blev til kaffe, kage og
networking.
NB. Salen skal være ryddet op og forladt, og alarmen
slået til senest 17.45.
Se frist og tilmeldingsinfo længere nede ad siden under
punktet ’Det praktiske’. Husk at bestille kaffe, te, kakao,
kage (hvis du ønsker det) når du tilmelder dig.
Vi håber, at du har lyst til at deltage og glæder os til at se dig.
De bedste hilsner fra din kredsbestyrelse
Autismeforeningen Kreds København/Frederiksberg

Generalforsamlingens dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formanden aflægger bestyrelsens beretning
3. Kassereren aflægger beretning om det reviderede regnskab for 2025 og fremlægger budget for 2026
4. Behandling af evt. forslag fra bestyrelsen
5. Behandling af indkomne forslag fra medlemmerne
6. Valg til bestyrelsen
5 bestyrelsesmedlemmer er på valg i år (Valgperiode: 2 år)
a. Næstformand Ida Østergaard – modtager gerne genvalg
b. Kasserer Martin W. Andersen – modtager gerne genvalg
c. Bestyrelsesmedlem Monica Rasmussen - modtager gerne genvalg
d. Bestyrelsesmedlem Ellen Askholm - modtager gerne genvalg
e. Bestyrelsesmedlem Henriette Wulff - modtager gerne genvalg
2 suppleanter er på valg i år (Valgperiode: 1 år)
e. En tom plads (1. suppleant)
f. En tom plads (2. suppleant)
7. Valg til repræsentantskabet, 3 + 2 suppleanter (Valgperiode for alle: 1 år)
Følgende har været repræsentanter i det forløbne år
a. Eva M. Opresnik
b. En tom plads (da Ida Østergaard ved seneste repræsentantskabsmøde 25. okt. 2025 blev valgt ind i Hovedbestyrelsen)
c. Ellen Askholm
Suppleanter:
1. Suppleant: Martin Winge Andersen
2. Suppleant: Runa Bruun
3. Suppleant: Ulla Rasmussen
8. Valg af revisor
9. Eventuelt
Det praktiske
Deltagelse, tale- og stemmeret: Alle medlemmer af Autismeforeningen Kreds København/Frederiksberg må deltage i generalforsamlingen og har tale- og stemmeret. Medlemskontingent skal dog være betalt senest inden generalforsamlingens start. Medlemskabet er personligt.
Tilmelding og frister: Af hensyn til bestilling af forplejning, samt lokalekapacitet herunder overholdelse af brandmyndighedernes krav beder vi dig tilmelde dig senest torsdag den 19. februar, klokken 20.00.
Du skal bruge dit medlemsnummer for at tilmelde dig. Hvis du ikke kan finde dit medlemsnummer så kan du kontakte kontor@autismeforening.dk og få det oplyst. Vær obs på, at der kan forekomme en længere svartid. I nogle tilfælde kan det muligvis også findes det bag på medlemsbladet.
Vi beder om, at man husker at melde fra hvis man ikke kan deltage alligevel, således at vi
ved hvor mange der kommer og heller ikke får indkøbt for meget forplejning til dagen.
Tilmelder du dig efter den 19/2, er det uden forplejning, så længe der er plads i rummet (jf. Brandregulativet).
Vær dog obs på at vi ikke har mulighed for at nå at udsende materialet hvis du tilmelder dig senere end 36 timer før generalforsamlingen, og må nøjes med at få et udprint til generalforsamlingen.
den tilmeldingsbekræftelses-mail du har modtaget fra os via NemTilmeld. Linket finder du
langt nede i mailen hvor der står "Du kan rette eller afmelde din tilmelding via dette link:".
Forplejning: Hvis du har særlige behov (f.eks. allergi, intolerance m.v.) ift. forplejningen er du velkommen til at kontakte bestyrelsen på mail kbhfrb@autismeforening.dk. Mrk. emnefeltet ’Forplejning’.
Forslag til generalforsamlingen: Forslag fra kredsens medlemmer, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde på e-mail kbhfrb@autismeforening.dk senest den 7. februar 2026, klokken 23.59. Mrk. emnefeltet ’Forslag til generalforsamling'’.
Vær obs på, at der ikke kan laves forslag til vedtægtsændringer, da der til sidste repræsentantskabsmøde d. 25. oktober blev stemt for og vedtaget nye, ens standard-vedtægter til alle kredsene.
Materiale: Om aftenen den 21. februar udsender bestyrelsen materiale til de tilmeldte, inkl. eventuelt modtagne forslag. Er der medlemmer der ikke påtænker at deltage, men som allevel ønsker materialet tilsendt, så send en mail med dit fulde navn og medlemsnummer til kbhfrb@autismeforeningen.dk Mrk. emnefeltet 'GF-materiale'.
Referat: Der vil blive taget referat af aftenens generalforsamling. Til støtte for dette optages mødets lydside. Optagelsen vil senest blive slettet 14 dage efter bestyrelsen har godkendt referatet.

Bibliotekssalen ligger i kælderplan med selvstændig indgang fra Solbjergvej 23 (ud mod Solbjerg Plads), eller med adgang gennem biblioteket i åbningstiden. Der er både trapper og elevator ned til salen.
♿︎ Biblioteket oplyser, at kørestolsbrugere bør bruge indgangen fra Solbjergvej 23, for nemmere adgang. Der er rampe udenfor, og trappelift indenfor.
Bestyrelsens arbejde:
Vi har delt bestyrelsens arbejdsområder op i 5 arbejdsgrupper:
- Arrangementer.
- Medlemskommunikation.
- Politik.
- Bisidning.
- Sekretariatet.
Disse arbejdsgrupper arbejder og mødes selvstændigt, under overordnede rammer fastsat af bestyrelsen.
Den samlede bestyrelse mødes 5-6 gange årligt til bestyrelsesmøder af ca. 3 times varighed. Arbejdsgrupperne planlægger selv hyppighed og længde af deres møder.
Bestyrelsen planlægger og afholder løbende arrangementer, hvoraf de fleste er foredrag, der har til hensigt at øge både medlemmernes og samfundets viden om autisme. Bestyrelsen bestræber sig på at afholde minimum 10 arrangementer om året.
Bestyrelsen yder desuden - i det omfang det er muligt - bisidning til medlemmer, der har behov for dette ved møder med myndighederne.
Vi har et ønske om at have en bestyrelse der er repræsentativ for vores målgruppe. Pt består bestyrelsen af både autister, forældre og nære familiemedlemmer.
Kredsbestyrelsen er pt repræsenteret i:
Danske Handicaporganisationers lokalafdelinger,
Dialogforum (Region Hovedstadens Psykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center),
Ejendomsfonden for Autisme,
Hovedbestyrelsen (Autismeforeningen),
Københavns Kommunes Handicapråd,
Frederiksberg Kommunes Handicapråd,
SUS – Socialt Udviklingscenters bestyrelse,
Følgegruppen for Mellemformer (Frederiksberg Kommune),
Psykiatriforeningernes Fællesråd (Region Hovedstaden),
Driftsforum for Børne- og Ungdomspsykiatri (Region Hovedstaden),
Ungdomsskolen i Utterslev.
Information om arrangementet
Dato og tid Søndag d. 1. marts 2026 kl. 14:00 til 17:00
Tilmeldingsfrist Søndag d. 1. marts 2026 kl. 14:00
Sted
Bibliotekssalen, i Hovedbibliotekets kælder. Separat indgang fra
Solbjergvej 23
2000 Frederiksberg
Arrangør
Autismeforeningen Kbh/Frb, Autismeforeningen Kreds København/Frederiksberg
Tlf. +45 -
kbhfrb@autismeforening.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser